Nogle forsikringsselskaber tilbyder at dække behandlinger hos os, enten som en del af en erhvervsforsikring eller en fritidsulykkesforsikring.

De fleste forsikringsselskaber dækker fysioterapi, mens kun enkelte selskaber dækker osteopatisk behandling. Nedenfor er en liste over de selskaber, der i øjeblikket dækker osteopati.

Der er stor forskel på hvilke behandlinger, forsikringsselskaberne dækker, og hvad betingelserne for dækningen er hos de enkelte selskaber. Ofte kræver selskaberne en henvisning fra en praktiserende læge, og nogle selskaber dækker kun behandling hos udvalgte behandlere. Spørg derfor altid dit forsikringsselskab, hvad det kræver, før en behandling er dækket.

I øjeblikket dækker følgende selskaber osteopatisk behandling:

• Forsikringen "Helbred Ekstra" hos If dækker otte osteopatiske behandlinger i hvert forsikringsår. If kræver dog, at behandlingen skal være lægeligt begrundet, og lægen hos If Assistance skal vurdere, at behandlingen kan have helbredende effekt.       

• Ved tegning af tilvalgsdækning dækker IHI Bupa osteopatisk behandling.

• Som noget nyt dækker Danicas sundhedsforsikring op til 8 osteopatiske behandlinger årligt. Danica kræver dog, at den behandlende osteopat også er uddannet fysioterapeut.

 

http://www.danskeosteopater.dk/upl/6/26_logo%20if.gif                    http://www.danskeosteopater.dk/upl/8/28_IHI%20logo.gifhttp://www.danskeosteopater.dk/upl/9/29_bupa%20logo.gif                  logo_danica_pension.gif

OSTEOPATI - KØBENHAVN
·
Vester Voldgade 102, 1. sal
·
1552 København V
·
Tlf.: 28 70 50 65
·
Mail: peter@osteopat-kbh.dk